Det sker

Ballet til din onsdag

19.08.2017

© Foto: Daniel Stjerne

Oplev kunst og ballet smelte sammen. Dette efterår inviterer vi på små balletforestillinger i samarbejde med Den Kongelige Ballet.

Dette efterår rykker en gruppe balletdansere fra Det Kongelige Teater ind på SMK. Midt i kunsten vil de danse en række nye balletforestillinger, som er inspireret af museets kunstværker og udvalgte perioder i kunsthistorien.

De små balletforestillinger kan opleves  hver den første onsdag i måneden (4. okt., 1. nov. og 6. dec.).

Praktisk information
Balletforestillingerne er gratis, når du har købt entré (eller via SMK Årskort). Ingen tilmelding nødvendig.

Balletforestillingerne er en en del af SMK Onsdag og er støttet af Bikubenfonden.


Om SMK Onsdag

Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på en særlig overraskelse i form af eksempelvis koncerter, performances, ballet eller tegneworkshops.

Hvis du bliver sulten, ligger SMK’s café Depanneur lige ved siden af –  herfra kan du også købe take away-mad med hjem.