Udstilling

Sidste chance: Christian II

08.08.2017

© Michel Sittow, Christian II af Danmark, 1514/1515

Propaganda, portrætter, storhed og fald. Har du fået set udstillingen om en af Danmarks mest fascinerende konger?

Billederne var hans vigtigste våben. Christian II (1481-1559) var kongen, der giftede sig ind i et af Europas mest magtfulde fyrstedynastier, lagde sig ud med adelen, mistede kronen og blev fordrevet fra landet. Og så var Christian II den første danske konge, der brugte billeder i forsøget på at promovere sig selv.

I udstillingen Magt og afmagt. Christian II's billedpolitik får du historien om, hvordan Christian II brugte billeder som strategisk magtmiddel.

Med på udstillingen er malerier, tegninger, kobberstik og træsnit af nogle af datidens mest berømte kunstnere - bl.a. Albrecht Dürer, Jan Gossart, Michiel Sittow og Lucas Cranach den Ældre.

10. september er sidste chance for at opleve udstillingen Magt og afmagt. Christian II.